HomeAboutNewsTechFocus - MagicDrill DRA


Prøv vores ekstremt letskærende
MagicDrill DRA bor-serie uden beregning

Netop nu har du mulighed for at prøve MagicDrill DRA boret i din egen produktion helt uden økonomisk omkostning.

March 20, 2025

Ekstremt letskærende MagicDrill DRA – også i udfordrende materialer

DRA MagicDrill er en økonomisk, fleksibel og effektiv bor-serie fra Kyocera, som er designet til at imødekomme skiftende behov for præcisionsboring i metalindustrien. Med sin unikke geometri foregår boring med ekstremt lave skærekræfter, hvilket reducerer varmeudviklingen betydeligt og øger dermed standtiden markant. DRA-serien, som har integrerede kølekanaler og hele 5 forskellige bor-spidser at vælge iblandt, sikrer høj ydeevne i en lang række forskelligartede applikationer og materialetyper som stål, rustfrit stål, varmebestandige og eksotiske superlegeringer.

 

 

Nu kan du teste MagicDrill DRA uden omkostning!

Er du interesseret i at afprøve vores MagicDrill DRA i din egen produktion, og ved selvsyn opleve hvilken værdi løsningen kan tilføre din virksomhed, kan du læse mere nederst i artiklen, og finde ud af hvor let du kan få et eksemplar tilsendt lige nu.

Nem at montere og modificere

Der findes 5 forskellige spids-typer til DRA-serien, og den ønskede variant monteres nemt for enden af bor-kroppen ved at spænde én enkelt skrue. Når spidsen er slidt, eller du ønsker at modificere boret til en anden applikation, kan du nøjes med at skifte spidsen – og ikke hele borkroppen – hvilket giver en klar økonomisk fordel. Det betyder, at MagicDrill DRA både giver dig en langt grønnere profil, og samtidig sikrer dig fleksibilitet og forbedret produktivitet, samt minimerer udgifterne til lagerlagte værktøjer.

DRA-serien fås i dimensionerne Ø7,94 – 33,0 mm i både 1,5xD, 3xD, 5xD, 8xD og 12xD. Flere varianter af borkroppen er udstyret med innovativ design af spånkanalerne, som bidrager til problemfri og effektiv spånevakuering, men også giver DRA MagicDrill en stærkere konstruktion, som er op til 20% kraftigere end konkurrerende bor-løsninger. Den stærkere opbygning giver mindre vibrationer og reduceret afbøjning, som i sidste ende resulterer i større ydeevne og flotte overflader. Borkroppens skaft fås med eller uden spændeflade.

Unik design af bor-spidser

De 5 spids-varianter findes med henholdsvis PR1525 og PR1535 belægningstyper som gør boret anvendelig en lang række materialer. Sammenlagt med spidsernes unikke S-kurve geometri, som gør løsningen ekstremt letskærende – og dermed reducerer varmeudviklingen - giver det en væsentlig forøgelse af standtiden. Resultatet er mindre støj, flot finish, lang standtid, god spånkontrol og en stabil proces.

 

 

5 spids-typer: GM, HQP, HQS, FTP og FTP-H
  • GM = Generel bearbejdning
  • HQP = Høj præcision i stål med dobbelte styrelister
  • HQS = Udviklet til rustfrit stål og svært bearbejdelige eller seje materialer
  • FTP = 180-grader bundhul eller gennemboring med minimal grat-dannelse
  • FTP-H = Specielt til gennemboring i bjælker af konstruktionsstål.

Prøv MagicDrill DRA uden omkostning

Netop nu tilbyder vi at du kan afprøve MagicDrill DRA hjemme i din egen produktion helt uden økonomisk omkostning. Klik på linket til venstre og send os dine kontaktoplysninger, så sender vi den DRA-bortype, spidsvariant og dimension som du ønsker at teste. Modsvarer løsningen ikke dine forventninger eller er bedre end din nuværende løsning, kan du returnere boret til os helt uforpligtende. Vores danske eksperter står selvfølgelig klar med rådgivning og hjælp så du opnår maksimal værdi med dit DRA-bor fra starten, eller for at kaste lys over om løsningen er den rigtige for dig.

Tilbud om omkostningsfri prøve-eksemplar af MagicDrill DRA gælder indtil 1. maj 2025.

Centrale funktioner
  • Ekstremt letskærende, processtabilitet og fremragende standtid
  • Nem og hurtig udskiftning af spidser
  • Design af borspids og spånkanaler reducerer vibrationer og giver flotte overflader
  • Stærk udformning reducerer afbøjning, øger stabiliteten og giver god spånkontrol
  • Flot finish og god spånkontrol i en lang række materialetyper
  • Diameter-område: Ø7,94 – 33,0 mm (1,5xD, 3xD, 5xD, 8xD og 12xD)

Kontakt Kyocera Unimerco

Hvis du har behov for at vide mere om MagicDrill DRA, eller du er interesseret i Kyocera Unimercos mange services – som for eksempel rådgivning om procesoptimering, værktøjsstyring eller skræddersyede værktøjsløsninger til din egen produktion, skal du kontakte Kyoceras konsulent i dit område. Du finder alle vores kontaktoplysninger via linket i venstre side.

 

Customer support

Find contact information

Connect with us

© 2022 KYOCERA UNIMERCO A/S, ALL RIGHTS RESERVED
ToolsWoodMetal & CompositeFood