HomeOmNyheder
MetalArticleNews


Modulær bor-serie
med udskiftelig spids

December 5, 2023

Kyoceras populære bor-serie, DRA MagicDrill, kombinerer præcision med god spånkontrol, høj effektivitet og stabil bearbejdning.

DRA MagicDrill er en fleksibel, effektiv og økonomisk bor-serie fra Kyocera, som er designet til at imødekomme skiftende behov for præcisionsboring i metalindustrien. Borløsningen sikrer en flot hulkvalitet, god finish og stabil produktion – blandt andet på grund af god spånkontrol – og eliminerer flere kendte problematikker i metalindustrien. Boret, som har indvendige kølekanaler, arbejder med lave skærekræfter og præsterer fremragende i en lang række forskellige materialer som stål, rustfrit stål, støbejern og super-legeringer.

Der findes 5 forskellige spids-typer til DRA-borserien, og de udskiftes nemt ved at løsne en enkelt skrue. Når spidsen er slidt, eller du ønsker at benytte boret i en anden applikation, kan du nøjes med at skifte spidsen – og ikke hele borkroppen – hvilket giver en klar økonomisk fordel men også en grønnere profil. Det betyder også, at samme borkrop kan anvendes i mange forskellige applikationer og materialetyper afhængig af hvilken spids du monterer. På den måde giver DRA MagicDrill dig fleksibilitet og forbedret produktivitet, samtidig med du minimerer udgifterne til lagerlagte værktøjer.

Den forstærkede bor-krop, som kan anvendes igen og igen, fås i dimensionerne Ø7,94 – 33,0 mm i både 1,5xD, 3xD, 5xD, 8xD og 12xD. Flere varianter er udstyret med innovativ design af spånkanalerne, som bidrager til problemfri og effektiv spånevakuering, men også giver DRA MagicDrill en stærkere konstruktion, som er op til 20% kraftigere end konkurrerende bor-løsninger. Den stærkere opbygning giver mindre vibrationer og reduceret afbøjning, som i sidste ende resulterer i større ydeevne men også flotte overflader.

 

 

Udskiftelige spidser

Placer den ønskede spids-type forrest på bor-kroppen, spænd pinol-skruen, og du er klar til at bore. De 5 spids-varianter findes med henholdsvis PR1525 og PR1535 belægningstyper som gør boret anvendelig en lang række materialer og samtidig giver en væsentlig forøgelse af standtiden. Spidserne er designet med en unik S-kurve geometri, som sænker skærekræfterne og kontrollerer vibrationer. Resultatet er mindre støj, flot finish, lang standtid og stabil proces.

  • GM = Generel bearbejdning
  • FTP = 180-grader bundhul eller gennemboring med reduceret grat-dannelse
  • FTP-H = Specielt til gennemboring af stål-bjælker
  • HQP = Høj præcision i stål med dobbelte styrelister
  • HQS = Udviklet til rustfrit stål og svært bearbejdelige materialer.

 

 

Nyheden FTP-H

Senest har Kyocera tilføjet FTP-H spidsen til serien, som er specielt udviklet til gennemboring af stål-bjælker – f.eks. HEB-bjælker. Designet af denne spids giver fremragende spånkontrol og flot hul-kvalitet med minimal eller ingen grat-dannelse, og løser således kendte udfordringer i industrien.

Centrale funktioner
  • Nem og hurtig udskiftning af spids
  • Fremragende hulkvalitet og lave skærekræfter
  • Optimal design reducerer afbøjning, øger stabiliteten og giver god spånkontrol
  • Lang standtid og stabil bearbejdning af en lang række materialer
  • Design af borspids og spånkanaler reducerer vibrationer og giver flotte overflader
  • Diameter-område: Ø7,94 – 33,0 mm (1,5×D, 3×D, 5×D, 8×D og 12×D)

DRA MagicDrill er en del af Kyocera Unimercos aktuelle priskampagne, hvor du har mulighed for at købe et antal spidser til særligt attraktive priser og få borkroppen gratis. Klik på linket til venstre for at se hele kampagnen som gælder til og med 23. december 2023.

Hvis du er interesseret i at høre mere om DRA MagicDrill, eller hvordan vi kan hjælpe dig med for eksempel procesoptimering, værktøjsstyring eller personlige løsninger til din egen produktion, er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Kundeservice

Find kontaktoplysninger

Følg os

© 2022 KYOCERA UNIMERCO A/S, ALL RIGHTS RESERVED
VærktøjerTræMetalFødevarer